Vedtægter

 

S 1 Foreningens navn

Foreningens navn er Kværndrup Husflid — Kreativ Fritid med hjemsted i Faaborg-Midtfyn kommune.

S 2 Landsforbund

Foreningen er medlem af Landsforbundet Fora

S 3 Formål
Foreningens formål er at fremme og udvikle en folkeoplysning, der er relevant og vigtig for den enkelte og for fællesskabet

Foreningen arbejder for at fremme og udvikle den danske husflid samt bevare og videregive de håndværksmæssige og kulturelle værdier

S 4 Virksomhed
Formålet søges opnået gennem folkeoplysende kurser og andre former for folkeoplysende aktivitet, herunder debatter og udstillinger inden for relevante fag og emner

S 5 Medlemmer

Alle kan blive medlemmer af foreningen, såfremt de kan tilslutte sig formålet. Medlemmerne hæfter ikke personligt for foreningens økonomi.

Foreningen har mulighed for at ekskludere et medlem, der modarbejder foreningens formål. Bestyrelsen træffer beslutning om eksklusionen, men den eller de ekskluderede har ret til at få eksklusionen behandlet på generalforsamlingen som øverste myndighed på førstkommende generalforsamling.

S 6 Generalforsamling
Foreningens øverste myndighed er generalforsamlingen. Den ordinære generalforsamling afholdes normalt i perioden 25. februar til 5. april og indkaldes med mindst 14 dages varsel.

Indkaldelsen skal ske skriftligt og med dagsorden indeholdende mindst følgende punkter:

1 . Valg af dirigent og referent

2.      Formandens beretning

3.      Fremlæggelse og godkendelse af revideret regnskab

4.      Valg af bestyrelsesmedlemmer (i ulige årstal 3, i lige årstal 2) og 2 suppleanter

5.      Valg af revisor og reviser suppleant

6.      Valg af 2 markedsforeningsrepræsentanter

7.      Drøftelse af program for medlemsaktiviteter og kursusvirksomhed i det kommende år.

8.      Fastsættelse af kontingent og kursuspriser

9.      Indkomne forslag fra medlemmerne

10. evt.

S 7 Bestyrelsen
Stk. 1. Bestyrelsen består af 5 medlemmer valgt af generalforsamlingen. Efter generalforsamlingens nærmere bestemmelse skal der være mulighed for at vælge et bestyrelsesmedlem blandt og af deltagerne i foreningens aktiviteter. Bestyrelsen konstituerer sig med formand og næstformand Stk. 2. For bestyrelsesmedlemmerne gælder dansk rets almindelige erstatningsregler, men medlemmerne hæfter i øvrigt ikke personligt for foreningens økonomiske forpligtelser.

S 8 Ledelse

Bestyrelsen har den administrative, regnskabsmæssige og pædagogiske ledelse i henhold til Folkeoplysningsloven.

Bestyrelsen udarbejder undervisnings- og aktivitetstilbud i henhold til programmet og træffer de fornødne aftaler med lærerne.

S 9 Regnskab

Regnskabsåret følger kalenderåret. Foreningens regnskab revideres af revisor i henhold til kommunens tilskudsmodel og regler for regnskabsaflæggelse og revision. Det reviderede regnskab udsendes sammen med dagsordenen til den ordinære generalforsamling.

Foreningen tegnes i økonomisk henseende af formanden i forening med et andet bestyrelsesmedlem.

S IO Ekstraordinær generalforsamling Ekstraordinær generalforsamling
skal afholdes, såfremt flertallet af bestyrelsesmedlemmerne eller 1/4 af medlemmerne skriftligt forlanger det. Generalforsamlingen indkaldes med mindst 2 ugers varsel med opgivelse af dagsorden. Reglerne om ordinær generalforsamling finder tilsvarende anvendelse her.

S 1 1 Vedtægtsændringer
Vedtægterne kan ændres med 2/3 flertal på generalforsamlingen, når ændringsforslagene er udsendt sammen med en rettidigt udsendt dagsorden. Vedtægterne skal være i overensstemmelse med vedtægterne for Fora.

S 12 Nedlæggelse af foreningen
Stk. 1. Beslutning om nedlæggelse af foreningen kan kun ske på en normalt indvarslet generalforsamling, hvor nedlæggelsen er et selvstændigt punkt på dagsordenen, og hvor mindst 2/3 af de fremmødte stemmer for nedlæggelsen. Beslutningen skal bekræftes af 2/3 af de fremmødte på en yderligere normalt indvarslet generalforsamling, der tidligst afholdes 14 dage efter den første.

Stk. 2. Med henblik på at sikre overholdelse af formalia i forbindelse med foreningens lukning, herunder placering/forbrug af eventuelt overskydende midler mv., skal Fora orienteres senest i forbindelse med indkaldelsen til den første generalforsamling, hvor nedlæggelsen skal til afstemning.

S 13 Anvendelse af foreningens midler

Ved nedlæggelse af foreningen overgår eventuelle aktiver til Egeskov markeds markedsforening.

S 15 Ikrafttrædelse
Disse vedtægter er i overensstemmelse med vedtægterne for Fora og træder efter godkendelse i Foras styrelse i kraft den 1 .april 2016. De erstatter hidtil gældende vedtægter.

Således vedtaget på generalforsamlingen den 30.marts 2016



Kværndrup Husflidsforening
Gråbjergvej 6
5856 Ryslinge

Telefon: 28 79 45 30

Mail: kvaerndrup@husflid.dk

CVR: 35176055

Telefontid: 16-21

Bankoplysning: Fynske Bank: Reg. nr.: 6850 Kontonr.: 0001187774 MobilePay: 804270


Medlem af Fora